Lederne

Contentstrategi i levende billeder

Sammen med content bureauet, OTW, har vi siden 2015 samarbejdet med interesseorganisationen Lederne om bl.a. deres content marketing strategi.
Med formålet om at sætte Ledelse på dagsordenen i Danmark og øge kendskabet til organisationen samt flytte eksisterende medlemmer fra analog- til digital kommunikation, udviklede vi nogle faste contentformater med hvert sit specifikke formål.
Her kan du se eksempler på de faste contentformater samt eksempel på en sideløbende hvervekampagne for Lederne.

Lederportræt

I Lederportrættet portrætteres rollemodeller inden for ledelse, der har noget interessant og relevant at sige om ledelse. Formålet med portrættet er at inspirere danske ledere til at blive den bedst mulige leder. Vi holder fokus på ledernes faglige tilgang til ledelse, men på autentisk vis vises også de menneskelige sider hos personen. Således at det bliver en ærlig fortælling i øjenhøjde.

Agendasætter 

Agendasætter er Ledernes debatskabende videoformat, der sætter dagsordenen inden for ledelse ved at give ordet til skarpe danske ledelsesdebattører. Formatet har til formål, at skabe et debatforum i Danmark med fokus på ledere og ledelse. Således faciliterer Lederne en platform, hvor ledelse kommer i fokus, uden at Lederne nødvendigvis deler de holdninger debattørerne måtte have.

Hver film består af interview med én, eller flere, aktuelle anerkendte ledelsesdebattører, der formulerer sig ultraskarpt og overbevisende. Herefter lever debatten videre på Ledernes facebook-side.

How-to

How-to er et læringsfilmformat, der formidler gode råd og brugbare værktøjer til ledere, som de kan implementere i deres hverdag. Formålet med How-to, er at skabe et E-learningsformat, der på en interessant og brugervenlig måde, formidler viden- og rådgivning. Dette er et modspil til Ledernes kurser, som imødekommer lederens travle hverdag.

Hvervekampagne

Udover vores løbende content-samarbejde med Lederne, har vi i samarbejde med OTW lavet en digital hvervekampagne, som har til formål at tiltrække flere medlemmer.

Derfor har denne hvervekampagne fokus på Ledernes kerneydelser, som er juridisk rådgivning, karrieresparring, ledersparring samt lønrådgivning. Filmene blev vist på facebook, Instagram og i InstaStories. Du kan du se nogle af filmene her.

Ledersparring 0:10

En stor leder begynder som en lille leder, med den rette sparring.

Potentiale 0:10

Er du på den rette hylde? Få hjælp til at realisere dit potentiale.

Find Balancen 0:10

Hvor meget skal der til før det ramler? Få hjælp til at finde balancen.